Ordliste

• Åbent sind

  Åbent sind er at være villig til at overveje ideer og meninger, der er nye eller anderledes end ens egne. 

• Adfærdsvidenskab

  Adfærdsvidenskab er en af de mange discipliner, der beskæftiger sig med menneskelige handlinger, og som normalt omfatter sociologi, social- og kulturantropologi, psykologi og adfærdsmæssige aspekter af biologi, økonomi, geografi, jura, psykiatri og statskundskab. Udtrykket adfærdsvidenskab antyder en tilgang, der er mere eksperimentel end den, der er forbundet med det ældre udtryk samfundsvidenskab

• Aktiv lytning

  Aktiv lytning er, når man ikke bare hører, hvad nogen siger, men også indstiller sig på deres tanker og følelser. Det kræver, at lytteren giver det, de hører, tilbage til taleren ved at omskrive det, de har hørt, med deres egne ord for at bekræfte det, samtidig med at de kommunikerer med empati. Aktiv lytning eliminerer overfladiske kommentarer og automatiske svar af ringe værdi og sikrer, at du modtager information på en virkningsfuld måde.

• Analyse af konsekvenser

   Konsekvensanalyse indebærer en analyse af potentielt (for) farlige hændelser, der kan forårsage kvæstelser, dødsfald og skade på miljøet. En række fejl kan resultere i, at en fare bliver til en større hændelse, og analytikerne er nødt til at bestemme konsekvenserne af hver af disse farer.

• Analytisk

  At undersøge eller kunne lide at undersøge ting i detaljer for at finde ud af mere om dem. At være analytisk indebærer at anvende en logisk, kritisk og metodisk tankeproces, når man vurderer information eller løser et problem. Det omfatter at lede efter grundlæggende årsager, identificere variabler eller fejlkilder og forudsige deres potentielle indvirkning på det endelige resultat.

• Anerkendelse af rolle/ansvar

  Anerkendelse af de forskellige aktørers roller og ansvar i systemet, herunder designere, producenter, forbrugere, politiske beslutningstagere osv.

• Argumentation

  Argumentation er et sæt argumenter, der bruges til at forklare noget eller til at overtale folk. Det er tæt forbundet med kritisk tænkning. Hvor det tidligere blev udviklet mundtligt, er argumentation en mere formaliseret proces på skrift.

  Skriftligt argumentation involverer gennemtænkte overvejelser af begge sider af et diskutabelt emne. Det kræver, at man overvejer, hvordan man skal bruge sproget hensigtsmæssigt til at retfærdiggøre sin holdning og modvise andres.

• At skabe alliancer med interessenter

  Inddragelse af interessenter er en vigtig del af ledelsesprocessen, især i megaprojekter, og hjælper med at håndtere de ofte komplekse relationer mellem interessenter.

  Alliancetilvejebringelsestilgangen er blevet anerkendt som en platform, der kan give en samarbejdsorienteret måde at håndtere en sådan interessentkompleksitet på.

• At være efterrationaliserende

  At være efterrationaliserende er evnen til først at forstå en begivenhed eller situation, efter at den er sket.

• At være kreativ

  Kreativitet er evnen til at producere eller bruge originale og usædvanlige ideer. Det er kilden til opfindelser og nye løsninger, der, når de anvendes, bliver til innovationer. Forskning viser, at innovation er et socialt produkt: Innovatører trækker på knowhow fra deres kolleger, og der produceres nye produkter og tjenester, som er vigtige for både den enkelte og for samfundet generelt.

• At være visionær

  At være visionær er at have evnen til at forestille sig, hvordan et land, et samfund, en industri osv. vil udvikle sig i fremtiden. 

• Beslutningstagen for bæredygtig udvikling

  Et af hovedformålene med beslutningstagen for bæredygtig udvikling er at identificere og vælge den mest bæredygtige løsning blandt forskellige alternativer. Denne proces involverer normalt et stort antal interessenter med flere, ofte modstridende mål.

• Beslutsomhed

  At være beslutsom er at være i stand til at træffe beslutninger hurtigt og sikkert, eller at udvise denne egenskab. 

• Bevidstgørelse

  Bevidstgørelse er en del af en forandringsorienteret kommunikation, hvor alle mål for bæredygtig udvikling (FNs verdensmål) og delmål vil blive kommunikeret til andre civilsamfundsorganisationer (NGO'er), traditionelle ledere og marginaliserede samfundsgrupper som reaktion på 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

• Bevidsthed om sig selv

  Din selvfølelse refererer til din opfattelse af den samling af egenskaber, der definerer dig. Personlighedstræk,evner,hvaddu kan lide og ikke kan lide, dit trossystem eller moralske kodeks og de ting, der motiverer dig. Det økologiske selv er et begreb, der blev introduceret af den norske filosof Arne Naess der beskriver menneskets potentiale til at identificere sig med andre levende væsener, udvide og uddybe vores følelse af, hvem vi er, til at omfatte alt levende på vores planet og endda selve jorden

• Biobaserede materialer og processer

  Biobaseret innovation dækker: 

  • Bæredygtige systemer til indkøb, logistik og produktion af biomasse 

  • Biovidenskab og deres konvergens med digitale teknologier  

  • Biobaserede værdikæder, materialer, herunder bioinspirerede materialer  

  • Bioteknologi 

  • Inkluderende biobaserede systemer  

• Cirkulære værdikæder

  Der er tre vigtige cirkulære mål at tage højde for i cirkulære værdikæder: 

  1. Indsnævring af kredsløbet: Brug af færre ressourcer pr. produkt  

  1. Lukning og regenerering af kredsløbet ved at skabe en cirkulær strøm af ressourcer, lukke kredsløbet mellem efterbrug og produktion eller ved at indarbejde biobaserede materialer og energi 

  1. At bremse kredsløbet: Forlængelse af produkters brugsperiode gennem design  

• Deltagelse i globale partnerskaber

  I betragtning af de aktuelle globale udfordringer er der et presserende behov for reel kollektiv handling fra alle lande til at skabe et gunstigt miljø for udvikling på alle niveauer. Gennem globalt partnerskab er målet at maksimere effektiviteten af alle former for udviklingssamarbejde til fælles gavn for mennesker, planeten, velstand og fred. Det samler regeringer, bilaterale og multilaterale organisationer, civilsamfundet, den private sektor og repræsentanter fra blandt andet parlamenter og fagforeninger, som er forpligtede til at styrke effektiviteten af deres partnerskaber for udvikling.

• Deltagelse i offentlige arrangementer

  Offentlig deltagelse kan være en hvilken som helst proces, der direkte inddrager offentligheden i beslutningsprocessen og tager fuldt hensyn til offentlighedens input i beslutningsprocessen.

• Digitale dannelse og talforståelse

  Digital dannelse er evnen til at få adgang til, håndtere, forstå, integrere, kommunikere, evaluere og skabe information på en sikker og hensigtsmæssig måde ved hjælp af digitale teknologier med henblik på beskæftigelse, anstændige jobs og iværksætteri. Det omfatter kompetencer, der på forskellig vis omtales som it-kompetence, informations- og kommunikationsteknologi og mediekompetence. Digital talforståelse bliver mere og mere vigtigt i en tid, hvor offentligheden i stigende grad eksponeres for "big data", "open data" og brugen af algoritmer i mange digitale miljøer.

• Disruptiv innovation

  Disruptiv innovation (Disruptive Innovation) er et kunstudtryk opfundet af Clayton Christensen, der beskriver en proces, hvor et produkt eller en service først slår rod i simple anvendelser i bunden af et marked og derefter ubarmhjertigt bevæger sig op ad markedet og til sidst fortrænger etablerede konkurrenter. 

• Empati

  Empati er evnen til at dele en andens følelser eller oplevelser ved at forestille sig, hvordan det ville være at være i vedkommendes situation.

• Empowerment

  Empowerment for bæredygtig udvikling betyder at give mennesker og samfund den sande kapacitet til at håndtere det skiftende miljø for øget social bevidsthed, højere niveauer af social og økonomisk deltagelse og anvendelse af ny indsigt i økologiske forandringsprocesser og selvfornyelse. 

• Erfaringsbaseret læring

  Erfaringsbaseret læring er en bredt anerkendt og indflydelsesrig ramme, der beskriver, hvordan mennesker lærer gennem erfaring. Da læring er den primære proces, der bruges til at navigere i livet, kan mennesker bruge denne proces til alle former for læring, udvikling og forandring. Læring finder sted i alle sammenhænge og fortsætter hele livet. Den erfaringsbaserede læringsproces omfatter cyklusserne oplevelse, refleksion, tænkning og handling.

• Etisk

  At være etisk relaterer til overbevisninger om, hvad der er moralsk rigtigt og forkert. Etik refererer til tanke- og adfærdsvaner, der empatisk tager hensyn til andres interesser for at opnå et større gode. Krydsfeltet mellem etik og bæredygtighed bygger på en bredere forståelse af etik: samvittighedsfuld refleksion over og velbegrundet begrundelse for, hvad vi bør gøre for at leve godt sammen med andre. Med andre ord omfatter etik kvaliteten af vores interaktioner såvel som vores refleksion over denne adfærd. 

• Følelsesmæssigt intelligent

  Følelsesmæssig intelligens defineres som evnen til at forstå og styre sine egne følelser og til at genkende og påvirke omgivelsernes følelser. Udtrykket blev først opfundet i 1990 af forskerne John Mayer og Peter Salovey, men blev senere gjort mere populært af psykologen Daniel Goleman.

• Forhandling

  I bund og grund omfatter forhandlingsevner kommunikation frem og tilbage med det formål, at nå frem til en aftale mellem to eller flere parter, der er i konflikt.Forhandling er en iboende del af enhver form for fælles handling, problemløsning og konfliktløsning og kan være verbal, nonverbal, eksplicit, implicit, direkte eller via mellemmænd.

• Forpligtende

  Forpligtelse betragtes som et løfte eller en fast beslutning om at gøre noget 

• Forskningsmetoder

  Forskning er en metode til at finde løsninger på videnskabelige og sociale problemer gennem objektiv og systematisk analyse. Det er en søgen efter viden, dvs. en opdagelse af skjulte sandheder. Oplysningerne kan indsamles fra forskellige kilder som erfaring, mennesker, bøger, tidsskrifter, naturen osv. Forskning kan føre til nye bidrag til den eksisterende viden. 

• Forståelse af afvejning (trade off)

  Afvejninger er situationer, der er kendetegnet ved konflikter mellem de ønskede mål, hvor det er umuligt at opfylde alle kriterier på samme tid. Selvom afvejninger af bæredygtighed er almindelige, er der mangler i de eksisterende tilgange til bæredygtighedsmålinger i forhold til at understøtte dialog om afvejninger og beslutningstagning. 

• Forståelse af sundhedseffekter

  Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer et bæredygtigt sundhedssystem som et system, der forbedrer, opretholder eller genopretter sundheden, samtidig med at det minimerer negative indvirkninger på miljøet og udnytter mulighederne for at genoprette og forbedre det til gavn for nuværende og kommende generationers sundhed og trivsel. 

• Forudsigelse af risiko

  Bæredygtig risikoforudsigelse er en systematisk tilgang til styring af en virksomheds ESG-præstation og dens indvirkning på verdensmålene. Det giver direktører og ledere mulighed for at integrere styringen af deres virksomheders bæredygtighedsrelaterede prioriteter i deres forretningsmodeller og værdikæder. Risikostyring kan hjælpe en organisation med at bestemme dens væsentlige ESG-målinger, designe og implementere passende svar og måle og kontrollere fremskridt og dermed øge dens ESG-præstation over tid.

• Fremme naturen

  Inkorporerer bæredygtighedsværdier

  At fremme naturen involverer:

  • Udvikling, forståelse og bevidsthed om det biofysiske miljø og dets problemer, herunder menneskelige interaktioner og effekter.

  • Ved at fremme naturen og lære af tidligere generationer kan vi støtte lighed og retfærdighed for alle.

• Fremtidenslæsefærdigheder

  Forestiller sig bæredygtige fremtider

  Evnen til at forestille sig og skabe mulige fremtidsscenarier ved:   

  • Anvendelse af forsigtighedsprincippet og beskyttelse af samfundet mod skade

  • Vurdering af konsekvenser

  • Håndtering af risiko og forandring

  • At give individet evnen til at håndtere usikkerhed og kompleksitet, så de kan forme deres foretrukne fremtidsscenarie.

     

• Individuelt initiativ

  Handling for bæredygtighed

  Individuelt initiativ indebærer:

  • At navigere i det politiske system, identificere politisk ansvar og ansvarlighed for ikke- bæredygtig adfærd og kræve effektive politikker for bæredygtighed.

  • At identificere sit eget potentiale for bæredygtighed og aktivt bidrage til at forbedre udsigterne for samfundet og planeten.

• Inkluderende

  Åben for alle: ikke begrænset til bestemte personer.  

   FN beskriver en inkluderende grøn økonomi som en økonomi, der er kulstoffattig, effektiv og ren i produktionen, men også inkluderende i forbrug og resultater, baseret på deling, cirkularitet, samarbejde, solidaritet, modstandsdygtighed, muligheder og gensidig afhængighed." 

• Invester bæredygtigt

  Bæredygtig investering afbalancerer traditionel investering med miljømæssig, social og ledelsesmæssig (ESG) indsigt for at forbedre de langsigtede resultater. På mange måder kan bæredygtig investering ses som en del af investeringens udvikling. 

• Kollektive aktioner

  Handling for bæredygtighed

  Kollektiv handling er evnen til at handle i samarbejde med andre, samtidig med: 

  • Forbedring af evnen til at lære af andre

  • At forholde sig til og være følsom over for andre gennem empatisk ledelse

  • At engagere og motivere forskellige interessenter og at arbejde empatisk med samarbejdspartneres og borgeres forskellige måder at vide og kommunikere på

  • Deling (i stedet for hamstring) af viden (den nye EPSO-kompetenceramme). 

• Kommunikativ

  Kommunikation indebærer deling af ideer, tanker eller følelser fra en afsender til en modtager via verbale eller nonverbale midler. For at kunne planlægge og udvikle bæredygtighed og bæredygtige strategier er det nødvendigt, at folk udtrykker sig internt og eksternt ved at bruge passende kommunikationsformer.

• Konflikthåndtering

  Konflikthåndtering er brugen af de rette færdigheder, processer og teknikker til at reagere på en uenighed eller kontrovers på en strategisk måde. Det er kunsten at løse en konfliktfyldt situation kreativt gennem samarbejde og effektive kommunikationsfærdigheder, som aktiv lytning og velformulerede ytringer. Det indebærer at tilegne sig færdigheder relateret til konfliktløsning og selvbevidsthed om konflikttilstande.

• Kritisk tænkning

  Omfavner kompleksitet i bæredygtighed

  Evnen til kritisk at vurdere information inden for bæredygtighedsdiskursen for at: 

  • Sætte spørgsmålstegn ved normer, praksis og holdninger

  • Identificere antagelser og udfordre status quo

  • Reflektere over egne værdier, opfattelser og handlinger

  • Sæt spørgsmålstegn ved, hvordan sociale og kulturelle baggrunde påvirker tænkning og konklusioner

• Lærere som forandringsagenter

  De egenskaber, der tilskrives lærere som forandringsagenter, vedrører livslang læring (at være ivrig efter at lære og reflekterende), mestring (at give vejledning, være tilgængelig, positiv, engageret, tillidsfuld og selvsikker), iværksætteri (at være innovativ og føle sig ansvarlig) og samarbejde (at være kollegial). De har magt til at påvirke elevernes akademiske, sociale og følelsesmæssige udvikling samt deres perspektiver på forskellige samfundsmæssige spørgsmål.

• Leder

  En leder har magten eller evnen til at lede andre mennesker. En bæredygtig leder skal have et sæt personlige kvaliteter og lederegenskaber, der gør hende/ham i stand til at lede med empati i et miljø med mange opgaver. En bæredygtig leder er en person, der inspirerer og støtter handlinger i retning af en bedre verden.

• Miljøret

  Miljømæssig retssikkerhed er central for bæredygtig udvikling. Den integrerer miljømæssige behov med de væsentlige elementer i retsstatsprincippet og danner grundlag for at forbedre miljøforvaltningen. Den fremhæver miljømæssig bæredygtighed ved at forbinde den med grundlæggende rettigheder og forpligtelser. Den afspejler universelle moralske værdier og etiske adfærdsnormer, og den danner grundlag for miljømæssige rettigheder og forpligtelser. Uden miljømæssig retssikkerhed og håndhævelse af juridiske rettigheder og forpligtelser kan miljøforvaltning være vilkårlig, dvs. skønsmæssig, subjektiv og uforudsigelig.

• Mindful

  Mindfulness er en praksis, hvor man er opmærksom på sin krop, sit sind og sine følelser i det nuværende øjeblik, hvilket menes at skabe en følelse af ro. Det fremmer subjektivt velvære, empati og afklaring af værdier, hvilket kan føre til en mere bæredygtig adfærd.

• Modellering af bæredygtig adfærd

  Modeller kan bruges til at illustrere den gensidige afhængighed mellem menneskelige aktiviteter og deres konsekvenser i tid, sted og rum. De kan også bruges til at kommunikere viden om relevant systemdynamik til beslutningstagere og interessenter.

• Nye uddannelsespolitikker

  New Education Policies har til formål at opbygge en ny social kontrakt for uddannelse, der er baseret på principper om menneskerettigheder, social retfærdighed, menneskelig værdighed og kulturel mangfoldighed. Den bekræfter utvetydigt uddannelse som en offentlig opgave og et fælles gode. Den skal give os mulighed for at tænke anderledes om læring og forholdet mellem elever, lærere, viden og verden. 

• Nysgerrig

  At være nysgerrig er at være interesseret i at lære om mennesker eller ting omkring dig.

• Økologisk viden

  Økologisk viden handler typisk om, hvordan miljøsystemer fungerer i tekniske, mekaniske eller biofysiske termer, såsom information om økosystemers (økologiske) struktur og funktion.

• Planetarisk viden

  Planetarisk viden beskriver den række af oplysninger om miljøet, dets problemer og de forebyggende handlinger, der kræves for at bevare og beskytte miljøet, som indsamles, organiseres og evalueres af enkeltpersoner. Det ruster os til effektivt at håndtere globale udfordringer og bidrage til en mere retfærdig og bæredygtig fremtid. 

• Politik og lovgivning

  Politik: Et sæt ideer eller en plan for, hvad man skal gøre i bestemte situationer, som en gruppe mennesker, en erhvervsorganisation, en regering eller et politisk parti officielt er blevet enige om. 

  Lovgivning: En lov eller et sæt love, der er foreslået af en regering og gjort officiel af et parlament. 

• Politisk handlekraft

  Handling for bæredygtighed

  Politisk handlekraft refererer til evnen til at: 

  • Navigere i det politiske system, identificere politisk ansvar og ansvarlighed for ikke-bæredygtig adfærd 

  • Kræv effektive politikker for bæredygtighed 

  • Engagere sig aktivt i den politiske proces, bidrage til politisk beslutningstagning og positiv, transformativ forandring 

  • Kommunikerer og samarbejder effektivt om politiske mål 

  • Forbedre opfattelsen af mulighederne for at bidrage 

• Problemperspektivering

  Omfavner kompleksitet i bæredygtighed

  Problemperspektivering bruger forskellige rammer til at løse komplekse bæredygtighedsproblemer for at:

  • Udvikle levedygtige, inkluderende og retfærdige løsninger, der fremmer bæredygtig udvikling

  • Formulere aktuelle eller potentielle udfordringer med hensyn til sværhedsgrad, involverede personer, tid og geografisk omfang.

  • Afbøde og tilpasse sig eksisterende problemer

  • Trække på relevante disciplinære, tværfaglige, trans disciplinære og andre metoder
    

• Ramme for bæredygtig forvaltning

  En bæredygtig styringsramme organiserer relationerne, systemerne og processerne i en organisation for at sikre ansvarlighed, gennemsigtighed, retfærdighed og overholdelse. 

• Reflekter på afstand

  Et selvdistanceret perspektiv, som betyder, at folk ser deres egne erfaringer som en observatør af sig selv, er en adaptiv måde at reflektere på.

• Reflekterer selvstændigt

  Reflektere: at tænke grundigt, især over muligheder og meninger. 

  Selvstændig: uafhængig og med magt til at træffe egne beslutninger. 

• Respektfuld

  At være respektfuld er at vise høflighed eller ære over for nogen eller noget.

• Retfærdig

  Retfærdighed er fairness i den måde, mennesker behandles på. Miljøretfærdighed søger at øge ansvarligheden og beskyttelsen af 'miljørettigheder' for nuværende og fremtidige generationer. Disse mål forfølges ved at opbygge og håndhæve juridiske og politiske rammer; støtte menneskecentrerede, effektive institutioner som nøgleagenter for håndhævelse og implementering; juridisk empowerment og adgang til retfærdighed i miljøspørgsmål.

• Samarbejdsvillighed

  At være samarbejdsvillig er at være villig til at hjælpe eller gøre, hvad folk beder om.

• Samfundsmæssig læring

  Samfundsmæssig læring er processen at formulere nye paradigmer, der kan ændre perspektiver, mål og adfærd i sociale systemer, der er større end bestemte organisationer. Samfundsmæssig læring udvikler nye relationer, strategier og organisatoriske strukturer til at gøre det, der ikke kunne gøres før, så det er afgørende for at løse problemer som bæredygtighed, fattigdom og kultursammenstød.

• Sammenkoblet tænkning (Linking Thinking)

  Udtrykket bruges til at beskrive tænkning om relationers natur og konsekvenser. Sammenkoblet tænkning (linking thinking) er det nødvendige supplement til analytisk og kritisk tænkning: tilgange til problemløsning og måder at tænke på, som er mere holistiske, systemiske, økologiske, inkluderende og integrerende.

• Sondrende tænkning

  Forestiller sig bæredygtige fremtider

  Sondrende tænkning er evnen til at:

  • I fællesskab udvikle og implementere innovative tiltag og designstrategier for bæredygtighed,

  • Være i stand til at genkende de historiske rødder og den indlejrede modstandskraft i bevidst og utilsigtet bæredygtighed og barriererne for forandring;

  • Kreativt planlægge innovative eksperimenter til at teste strategier.

  • Finde alternative måder at konkurrere og levere værdi på.

• Standarder og certificeringer

  En standard er et sæt retningslinjer, der beskriver de processer, procedurer og produkter, der skal anvendes for at sikre kvalitet og ensartethed. Standarder udvikles og formidles typisk af professionelle organisationer eller internationale instanser.

  Certificering er en formel anerkendelse fra en uafhængig instans af, at et system, et produkt, en person eller en organisation opfylder kriterierne i en specifik standard eller forordning.

• Støtte retfærdighed

  Inkorporerer bæredygtighedsværdier

  At støtte retfærdighed forstås som:

  • Støtte lighed og retfærdighed for nuværende og kommende generationer, og at lære af tidligere generationer for så vidt angår bæredygtighed

  • Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.

  • remskynde fremskridt som et effektivt middel til at styrke dem, der nu taber.

• Systemisk tænkning

  Omfavner kompleksitet i bæredygtighed

  Evnen til at bruge systemteori til at tackle komplekse udfordringer ved at kunne: 

  • Genkende og forstå relationer mellem elementer, der udgør et system

  • Tænk på, hvordan systemer er indlejret i forskellige domæner og skalaer

  • Tænk, holistisk og se, at "helheden er større end summen af dens dele"

  • Håndtere usikkerhed

• Tænk langsigtet

  Uafhængighed, nysgerrighed og modstandsdygtighed er nøglen til langsigtet tænkning.

  Langsigtet tænkning er den praksis, hvor man bevidst overvejer, hvad der kan ske i fremtiden. Det kræver visioner, og det indebærer, at man sætter spørgsmålstegn ved de konsekvenser, som valg og beslutninger, der træffes i dag, vil få for fremtiden. Hvis det gøres godt, kan langsigtet tænkning hjælpe os med at opbygge en bedre fremtid.

• Team-orienteret

  En person, der sætter teamets velbefindende først, fokuserer på helheden. Team-orienterede personer fokuserer på teamet og dets mål og lægger deres kræfter i teamet i stedet for i sig selv. 

• Tilpasningsevne

  Forestiller sig bæredygtige fremtider

  Tilpasningsevne er evnen til at:  

  • Reflektere over sin egen rolle i lokalsamfundet samt personlige synspunkter, overbevisninger, argumenter og interesser

  • Motivere sine handlinger og løbende forbedre sig selv ved at trække på kompetencer relateret til følelsesmæssig intelligens og social og følelsesmæssig læring vedrørende samfundsmæssige spørgsmål i relation til bæredygtighedsudfordringer."  

• Tolerance over for usikkerhed

  At tolerere usikkerhed betyder, at du er i stand til at håndtere det faktum, at du ikke ved, hvordan tingene kommer til at gå. Tegn på, at du har en høj tolerance over for usikkerhed, er: at du er villig til at tage kalkulerede risici, og at du tilpasser dig nye miljøer og processer. 

• Transkulturelle interaktioner

  Transkulturel ledelse fokuserer på de kompetencer, der er nødvendige for ikke kun at acceptere kulturelle forskelle, men for at finde måder at skabe nye fællestræk på, som gør det muligt for os at samarbejde. Udtrykket "trans" understreger det "hinsides", forbindelserne, sammenfiltringerne og relationerne, bevægelsen ud over eksisterende kulturer og skabelsen af noget nyt ud fra fælles praksis.

• Udførelse af en konsekvensanalyse

  Konsekvensanalyser udføres på initiativer, der forventes at have betydelige økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser. Det er en undersøgelse af, hvad de skadelige virkninger af en planlagt handling vil være på et bestemt sted, en aktivitet eller en gruppe mennesker, eller en rapport, hvor resultaterne af en sådan undersøgelse præsenteres.

• Udførelse af en livscyklusvurdering

  Livscyklusvurdering (Life-cycle assessment/LCA) er en proces, hvor man evaluerer de effekter, et produkt har på miljøet i hele dets levetid, og den kan bruges til at undersøge miljøpåvirkningen fra et produkt eller en funktion, det er designet til at udføre. LCA er også kendt som en "vugge-til-grav"- analyse. LCA's nøgleelementer er at identificere og kvantificere de miljømæssige belastninger, evaluere de potentielle miljøpåvirkninger af disse belastninger og vurdere de tilgængelige muligheder for at reducere disse miljøpåvirkninger.

• Undersøgelse og eksperimentering

  At undersøge er at belyse og observere et problem eller et udsagn omhyggeligt, især for at finde frem til sandheden.

  At eksperimentere er en proces hvor der afprøves metoder, aktiviteter osv. for at finde ud af, hvilken effekt de har.

• Værdsætte bæredygtighed

  Inkorporerer bæredygtighedsværdier

   

  Evnen til at reflektere over egne værdier og handlinger, samtidig med:

  • Kritisk evaluering af, hvordan disse er i overensstemmelse med bæredygtige værdier, principper, mål og delmål, og hvordan de kan forhandles afhængigt af kontekst, interessekonflikter og afvejninger

  • At fremme og støtte frihed, lighed, solidaritet, tolerance, respekt for naturen og påtage sig ansvaret for at styre den økonomiske og sociale udvikling globalt.

• Viden om effektiv påvirkning

  Viden om effektiv påvirkning handler om resultaterne af forskellige former for adfærd og besvarer i bund og grund spørgsmålet "er det værd at ofre noget for adfærden?". Sterns (2000) Value-Belief-Norm (VBN)-model for pro-økologisk adfærd fremhæver to vigtige determinanter, der er relevante for viden om effektivitet; den første er de opfattede konsekvenser af adfærd, og den anden er overbevisninger om, hvem der er ansvarlig for miljømæssige resultater.

• Villig

  Villighed er den egenskab, at man gerne vil gøre noget, hvis der er brug for det.